Projektets formål:
Projektet har til formål at opdatere driftsøkonomiske kalkuler for produktion af kernefrugt og jordbær, såvel konventionel som økologisk. De nuværende kalkuler er både software- og indholdsmæssigt forældede, hvorfor det er nødvendigt at strømline og udvikle nye værktøjer. De seneste produktionsmetoder implementeres, og priser synkroniseres med aktuelle markedspriser.