Gartneriets produktionsplan ”styrer”

Kontrolleret klima- og lysstyring i væksthuse kan påvirke produktionstiden direkte. Det vil GartneriRådgivningen udnytte i udviklingen af et nyt koncept med planlægningssoftware, der kan inddrage temperatur og lys i produktionsplanen. Det giver mulighed for en målrettet klimastyring, der får planterne klar til tiden og dermed giver potentiale for en væsentlig reduktion af  spildet.

Danske potteplanteavlere har nydt godt af planlægningssoftware som danske GARTPLAN, der blandt andet har hjulpet gartnerierne med at udnytte deres væksthusarealer bedst muligt i forhold til planternes trivsel. Udviklingen på markedet giver imidlertid behov for endnu større præcision.

I et nyt projekt vil GartneriRådgivningen A/S i samarbejde med blandt andre NB-Data og Knud Jepsen A/S koble klimastyringen i væksthusene sammen med de planlægningsprogrammer, der hjælper gartnerne med at forudse udviklingen i produktionen.

 

FAKTA:

Projekttitel: Gartneriets produktionsplan ”styrer”

Projektperiode: 01.07.2014-30.06.2016

Projektdeltagere:
GartneriRådgivningen A/S, Sogo Team ApS, NB-Data, Knud Jepsen A/S, Tropica Aquarium Plants A/S, Graff Kristensen A/S

Projektet er søgt af Aarhus Universitet som et GUDP projekt, hvor GartneriRådgivningen deltager i demonstrationsdelen.

GartneriRådgivningen har fået tilskud fra Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget i 2015, 2016 og i 2017

KONTAKT


Thomas Skovgaard Lund
Rådgivningsleder
+45 8740 5455
tol@seges.dk